close
keyboard_arrow_down

Vaskeanvisning
til industriel vask 

Vores erfaring fortæller os, at der er stor forskel på rutiner og metoder i industriel vask. Det betyder, at der kan opleves forskelle i f.eks. krymp og farve alt efter vaskemetoden.

PRO Wear by ID®
PRO Wear by ID® serien er udviklet og testet med henblik på industriel vask. Vi har i nedenstående samlet en række nyttige anvisninger, baseret på mange års erfaring, som kan bidrage til optimal brug og bedre holdbarhed.

Nedenstående anvisninger er kun vejledende og fungerer som et supplement til vore kunders egne erfaringer. 

  • Check altid anvisninger på isyet "carelabel" (vaskeanvisningen). Vi anbefaler egne vaske-/tørretests inden brug.

  • Produkterne er testet jfr. ISO 15797, men vi anbefaler altid egne vaske-/tørretests inden brug.

  • Tag højde for krymp variationer op til ca. +/- 5-7% for sweat produkter og øvrige +/- 5%, samt for konfektioneringstolerancer op til +/- 1,5 cm.

Industriel vask og tørring:

  • Brug aldrig blegemidler og kemi med optisk hvidt på kulørte produkter. Effektive kemikalier, herunder klor, decinficeringsmidler og optisk hvidt kan reducere levetiden og påvirke kvaliteten/udseende.

  • Følg nøje den af kemileverandøren anviste vaskekemi type og dosering.

  • Tekstiler bør altid sorteres og vaskes/tørres efter type og farve.

  • Vask al beklædning mindst én gang inden brug, bl.a. på grund af uundgåelig restkemi fra produktion, forventet krymp (gælder også forkrympede varer) samt mulige overskudsfibre fra fleece og sweat med børstet inderside, som forsvinder efter 2-5 gange vaske.

  • Vask beklædning med indersiden udad og luk lynlåse og velcrolukninger.

  • Undgå overtørring. Vælg tørretemperatur i forhold til fibertype. Husk at polyester tørrer hurtigere end bomuld, f.eks. fleece produkter.  

  • Steamer (tunnel) tørring kan påvirke pasform og krympmønster uheldigt. Udfør egen test for at afklare virkning. Anvend ’tilsætning af damp’ bl.a. for at undgå overtørring.

Optimal levetid for logo:

  • Det er vigtigt at vælge logo (tryk, broderi) under hensyntagen til anvendelse samt vaske- og tørremetoder.

  • Vaskeanvisning på isyet ”carelabel” på tøjet gælder også for logoet.

  • Skrappe kemikalier som f.eks. blegemiddel m.fl. kan påvirke logoet i vask.

Øvrige ID® produkter i industriel vask:
Øvrige ID® produkter udover PRO Wear by ID® vil også kunne anvendes i industriel vask. Her er det dog vigtigt, at anvisningerne angivet på isyet ”carelabel” bliver fulgt som beskrevet. Specielt for kemi, temperaturer og tørremetoder er der visse begrænsninger som bør iagttages. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

ID® tager forbehold for eventuelle reklamationer forårsaget ved uhensigtsmæssig brug, vask eller tørring af vore produkter. Ved evt. reklamation skal vi se 3-5 prøver, have information om produktionsnummer fra carelabel, omfang/volumen og kopi af vaskeprocessen samt kemirecepten.

Download vaskeanvisningen her

 

Corporate Wear

More than sportswear

Passion for shirts

Made to last

Hitta er färg

Välj mellan mer än 60
olika färger – det finns en
färg för er också

Tidlöst Corporate Wear

Corporate Wear med en klassisk
och tidlös design som har förfinats
sedan 1983

Gemensam identitet

Kläder som betonar en
gemensam identitet
och stärker

Inga kompromisser

Skapad för att kunna användas om
och om igen – behåller passformen
och färgen

keyboard_arrow_up